Fiskekurser
 

Lær at fiske med flue - i godt selskab!

Det er ikke så ligetil endda at fiske med flue. Lige så elegant det ser ud, når en dygtig fisker kaster sin flue, lige så svært kan det være at lære det selv.

For mange er fluefiskeri den fiskemetode, man ender med. Man starter måske karrieren med orm på krogen og fortsætter så med spinner og blink. Er det ikke længere nok, tiltrækkes mange af fluefiskeriet, som er en helt anden måde at fiske på. En metode, hvor det at fange fisk ikke længere er det eneste mål. Rejsen derhen er lige så vigtig. En metode, der har lige så mange facetter, som man selv ønsker at tilføje.

Nogle vil bare fiske med deres fluer. Måske i dybeste ensomhed. Andre øver gerne fluekastet i konkurrence med ligesindede. Nogle binder fluer for at fange fisk på dem - andre, fordi det er en fascinerende udfordring i sig selv. Nogle fordyber sig i insektlivet i vandet og binder nøjagtige efterligninger af de arter, som fiskene tager. Og så videre.

Én ting er derfor sikker: Som fluefisker behøver man aldrig kede sig. Der er altid noget nyt at tage fat på - nye ting at lære. Og vil du ikke selv bruge de fornødne år på at lære dig kunsten, så er genvejen klar: Et af nedenstående kurser:





Kystflue på Kalø

Kalø ligger midt i det danske rige og lokker med noget af landets bedste kystfiskeri efter havørred. Vi er omgivet af gode fiskepladser, hvor du lærer om havørredens vaner og kystfluefiskeriets mysterier! Læs mere...



Tørflue på Gram Slot

Vi bor på den smukke nyrestaurerede Gram Gaard ved Gram Slot og Gram Å. Da majfluerne sværmer i denne måned, er tidspunktet ideelt til tørflue og nymfe efter bækørred og stalling! Læs mere...



Weekend-kurser Mols

Vi har base i mit sommerhus på Mols, omgivet af vand på alle sider. Her kan vi altid finde læ for vinden, og her finder vi mange forskellige kysttyper samlet på ét sted. Det perfekte sted at lære at “læse” kysten! Læs mere...



Dagskurser Mols

Vil du gerne have lidt “hands on” undervisning på kysten - det være sig i fluekast eller fiskemetoder - er et dagskursus på Mols sagen. Du bestemmer selv fart og indhold af dagen! Populær gaveidé. Læs mere...



Fiskerejser

Har du endnu til gode at fange din første bonefish? Eller vil du bare gerne fange endnu flere? Vil du gerne have konen eller kæresten med til et stort naturreservat, hvor fluefiskeri og naturoplevelser går op i ét? Læs mere...





Læs mere om fiskekurserwww.ulnits.dk:







© 2011 Steen Ulnits - Skytten 116 - 8920 Randers NV - tlf. 23 32 89 88 - mail: steen@ulnits.dk

Webdesign: steen@ulnits.dk